Hvor er de politiske entreprenører?

Connie Hedegård står for den mest højtprofilerede udtagelse på valgkampens dag 5. Med sin udtalelse om, at begge lejre i valgkampen lover for store beløb og bruger for mange ressourcer på enkeltsager som Hjørring historien fra dag 4, og Dankortsagen fra dag 3, sætter miljøministeren fokus på en valgkamp der hidtil ikke har budt på andet end store armbevægelser og fokus på enkelte populistiske sager. Som nævnt i indlægget igår, er der i denne valgkamp så stor fokus på de aktuelle enkeltsager, at de politiske visioner drukner, og at mediebilledet ikke får plads til de politiske entreprenører, der gemmer sig blandt de mere end tusinde folketingskandidater. Connies frygt er, at de store armbevægelser og løfter til marginalvælgerne gør en sejr d. 8. februar til den dyreste fest valgfest nogensinde. Ufinancierede forslag og løst krudt gør ministeren bekymret for et øget troværdigheds problem mellem polikere og borgere.

Blandt politiske venner og fjender vækker det opsigt, at nogen peger fingre af den nøgne kejser, og både Jens Rohde og Frank Jensen afvæger sig, men holdes ellers inde med at komme med nye forslag på en lørdag hvor solen skinner. Dag 5 har på alle måder været en stille dag i valgkampen. De Radikale har haft teten det meste af dagen, efter at valgforskeren Søren Risbjerg regnede sig frem til, at de Radikale (næsten) kunne danne flertals regering med VK efter valget. Her fik Marianne Jelved skåret igennem og taget overskrifterne med løftet om, at partiet holder sig til Socialdemokraterne, og det er sikkert en god idé hvis man stadig går efter 3-4 nye mandater. Ja mere skal der ikke til for at sætte dagsordenen på en lørdag i en valgkamp, der indtil videre mangler de politiske entreprenører.

Højaktuelle småsager styrer valgkampen

Vi ser allerede her på valgkampens dag 4 en tendens, vi ikke tidligere har set i danske valgkampe. Høj aktuelle emner bringes ind i valgkampen som jokere, der hurtigt udstiller hvem der er klar og hvem der ikke er klar til at tage udfordringen op. Vi har her på siden allerede skrevet om Dankortgebyret, der stadig er et emne i medierne, og som ikke kan undgå andet end at have givet især Bengt Bendtsens kampagne et slag i hovedet. En anden højaktuel sag, er Danish Crowns udmelding om, at 450 arbejdspladser fjernes fra slagteriet i Hjørring. Og dermed valfartede diverse folketingskandidater til et af landets udkantsområder for at komme med politiske forslag til hvordan de fyrede medarbejdere hurtigt kan komme i job igen. Lykketoft var der, Helge Sander var der, Lene Espersen var der og Anders Fogh brugte fyringerne som afsæt for at præsentere medierne for Venstres bud på en regional udviklingsplan, som iøvrigt har ligget på tegnebrættet i over et halvt år.



På denne måde har "valgflæsk" aldrig haft så bogstavelig en betydning. Alle vil gøre noget for slagteriarbejderne, og Lykketoft og Sander benyttede da også deres photo op og fik masser af mediedækning ud af korte besøg i Hjørring. Denne nye fokusering på mindre sager, er en ny udfordring for kandidaterne. Og det kræver stor omstilling i de forskellige lejre, at tune ind på, hvad man skal prioritere i i forvejen fyldte valgkalendre. Mediernes fokusering på mindre sager som Danish Crown, Dankortgebyret og LEGOs udflytning af arbejdspladser, gør at kampagneledere og spindoktorer hele tiden er nødt til at rette kandidaternes budskaber ind så de passer til den givne situation. Indtil videre har især Lykketoft haft stort held med at fange dagens historie og være nærværende både fysisk og i form af relevante budskaber. Disse nye omstillingskrav skiller fårene for bukkene i årets valgkamp.

Rejsedagbog eller agressiv politisk markedsføring?

Der er mange afsendere af mange forskellige politiske budskaber i den igangværende valgkamp. En af de nye, og meget omtalte stder, hvor partier og Folketingskandidater kan komme til orde uden et kritisk filter, er på deres egne og partiernes hjemmesider. Ligesom vi her på siden prøver kræfter med web loggen som medium, gør også mange forskellige aktører i valgkampen. Således har både Venstre og Socialdemokraterne deres egne web logs hvor de mange gange hver dag opdaterer med nye vinkler på de aktuelle debatter. Der er dog markante forskelle i de to partiers kommunikationsovervejelser. Hvor man hos Socialdemokraterne bruger mediet som en rejsedagbog fra Lykketofts road trip rundt i landet, bruger Venstre mediet mere agressivt til at modsige de politiske modstandere med en hård tone og med klare budskaber om Venstre politik, og om hvordan partiet ser på modstanderens.

På Venstres web log skiftes forskellige folketingskandidater til at udgive korte tekster, og her bliver der hurtigt uklarhed om afsenderforholdet. Et indlæg med titlen "Nu flyder det for SR" står med Bertel Haarder som afsender, men alligevel nævnes han i tredje person, hvilket tyder på, at det er Venstres pressetjeneste, der udarbejder indlæggene og opdaterer siderne. De korte tekster fungerer ikke blot som statements overfor potrentielle vælgere, der kigger forbi, de fungerer også som argumenter som platform for partisoldater og svagt profilerede kandidater, der kan bruge teksterne som deres eget udgangspunkt, hvis en journalist ringer og spørger til et emne. Og netop journalister er tiltænkt som brugere. De kan her gå ind og finde hurtige citater til deres artikler. Dermed udnytter Venstre mediet langt bedre end de andre partier, som f.eks. SF, hvor Holger Ks blog består af alt for lange tekster, der kun har en effekt på de sikre vælgere.

Når vi nu taler om web initiativer er det jo meget sjovt, at et ellers godt initiativ; Spinkontrol.dk selv blev spundet af en ekspert, der var medlem af Socialdemokraterne, og nu allerede er lukket ned pga. præstationsangst. Derimod på er der mere substans i Spinnesiden, der har en glimrende blog, med næsten lige så skarpe analyser som hos nærværende.

Dankortgebyr - en kioskbasker

Dag 3 i hvad der mange steder bliver kaldt den dyreste, og mest veltilrettelagte valgkamp i Danmarkshistorien. Partierne er efter den første partilederrunde stadig på jagt efter en sag, der kan adskille dem fra de andre partier - at finde noget de andre ikke har sagt, der kan vinde vælgernes gunst. Og her kommer de så ind de 50 ører vi er blevet pålagt at lægge oveni i hver af de mange dankorttransaktioner vi foretager hver dag. Nu er der pludselig ikke den politiker i Kongeriget, der ønsker at vi skal betale den halve krone til bankerne. Selv gebyrets fader Bengt Bendtsen er nu pludselig imod, og vil afskaffe det hvis han og hans parti stadig er ved magten d. 9. februar. Tag den Lykketoft, Jelved, Fogh og hvem der ellers har været ude med samme løfte til vælgerne!


(billede fra pol.dk)

Det handler for alle partier om at finde noget vi alle kan relatere til. Glem alt om Co2 afgift, Irak-krig og fætter-kusine ægteskaber. Et Dankort og en bronzefarvet mønt kan vi forstå, og selvom de ca. 300-400 kroner det koster en gennemsnits borger at have Dankort om året ikke er at sammenligne med hvilke udgifter til vi bruger f.eks. børnepasning og kollektiv trafik, er det alligevel dankortgebyret vi hæfter os ved. Og her kommer aftalen med vælgerne ind i billdet. Det som alle politikere så gerne vil i denne valgkamp er ligesom Fogh i 2001, at lave konkrete aftaler med vælgerne om noget de kan relatere til. Bengtsen, Fogh og Lykketoft danser alle rundt om Dankortgebyret med kuglepennen klar til at lave den vigtige kontrakt med vælgerne. Og fra sidelinien kan man ikke andet end at betragte seancen som valgkamp med laveste fællesnævner.

Hvem vil være millionær?

Valgkampens første dag blev præget af den sædvanlige indledende positionering fra især valgets hovedpersoner Lykketoft og Fogh. Og valgets første dag var samtidig dagen, hvor den første direkte TV duel mellem de to "præsidentkandidater" blev sendt. Og det blev noget af en tynd kop te, hvilket sker når de fleste partier vil det samme. Med en nærmest nervøs Michael Kamper som vært, kom der ikke mange dagsordensættende udspil på banen fra de to partipatriaker. I et set-up, der mest af alt mindede om studiet i "Hvem vil være millionær?", blev det til en venskabelig sludder for en sladder, hvor inden af parterne fik sat gang i en reel politisk debat. Det var typisk TV2 dækning, hvor lix-tallet ikke er for højt, og hvor partiledernes holdninger helst skal kunne krydses af i en multiple choice test.

Valget fylder selvfølgelig det meste i dagens aviser. Og i Metro Express kan man faktisk læse en udmærket præanalyse, om hvordan de etablerede medier egentlig ikke gider diskutere politik, men hellere vil høre om Lykketofts fipskæg, Fogs bløde sider og spin - den tager vi til efterretning. God valgkamp!

Er det dagen før dagen?

Rygterne svirer, stemningen er mættet med "nu kommer der valg"-analyser, de politiske kommentatorer har travlt foran tastaturene, og både DR og TV2 har deres valgstudier klar til tre ugers intens dækning af slaget mellem Lykketoft og Fogh. Meningsmålingerne er ikke i tvivl. Fogh vinder i overlegen stil, medierne er ikke i tvivl: Fogh vinder. Selv kommunikationseksperter og medieanalytikere er ikke i tvivl, Venstre er bedst forberedt! Og det lader da også til, at Venstre har sit på det tørre hvad angår valgstrategier, vælgersegmentering og identifikation af vælgergrupper, der kan tippe sejren til partiets fordel. Venstre har også fået primet sine budskaber - i nu snart over et år. Humanistisk velfærd kan vi kalde det. Fokus på kvinderne, fokus på arbejdsmarked og fokus på skattestop eller endnu bedre: Skattelettelser.
Hos Lykketoft og co. præsenterede man igår sit valgprogram, eller sene priming om man vil "Made in Denmark". Men kommer det ikke en postgang for sent, og har man fået identificeret de vælgere man skal have tilbage fra V & K, så der igen kan tælles til 90 på venstre side af salen? Hos diverse bookmakere, er der ingen tvivl. Fogh vinder! Men lad os nu se om valgkampen bliver skudt i gang allerede i morgen!