EU-valgkamp i spotlight
Det er ved at være tre uger siden at Regeringen blev bevilget fire år mere, og nu er det så blevet tid til at udskrive valg om EUs forfatningstraktat. Valget skal stå den 27. september, og dermed får vi hele tre valg i 2005 når vi nu tæller kommunalvalget med i november. Om det nogensinde er sket før, at danskerne skal til stemmeboksene tre gange på samme kalenderår skal være usagt. Men sikkert er det, at de politiske strategier og den politiske kommunikation op til forfatningsafstemningen bliver fulgt fra disse spalter - også selvom Jens Olaf Jersild ikke laver sit spin program om valgkampen...
Tørnæs og den kvindelige akilleshæl
Endnu en minister er kommet i klemme i medierne for at have rod på hjemmefronten. Denne gang er det ikke en ubetalt markise og en for dyr sofa den er gal med - nu er det illegal arbejdskraft, der har startet en mediestorm for den nydegrederede udviklingsminister Ulla Tørnæs. Jørgen Tørnæs, storproducent af svin og ministerens mand er kommet i fedtefadet, (og her til aften sigte af politiet) for at have benyttet illegal arbejdskraft. Dette er naturligvis kun blevet til en sag i medierne fordi han er gift med en minister - som endda sidder i en regering, der ikke har været lige heldige hele tiden med at holde sig på den rette side af loven. Ulla Tørnæs kender ifølge hende selv i TV2 Nyhederne i aften klokken 19 intet til hendes mands virksomhed, selvom den ligger klods op af parrets hjem, og her har vi altså kilden til historien. En potentiel utroværdig minister, der ikke har taget regeringens egen medicin. En mediegenereret konflik.
Vi ser endnu engang, at en kvindelig minister er i tovene fordi der ikke er styr på de indre linjer, eller rettere mandens indre linjer. Som med Henriette Kjær er det også denne gang en mand, der står bag en ministers problemer i offentligheden. Trods dette virkede Ulla Tørnæs i TV2 Nyhederne ikke som en minister, der har tænkt sig at knibe en tåre og trække sig for at tage hjem til gården og blive "familieminister". Hun har tænkt sig at kæmpe for sit embede, og insisterer på, at hun er uden skyld i hele miseren. Ekstra Bladet har allerede på lederplads krævet hendes afgang, og det virker da også som om, at hvis medierne ellers synes, at historien kan bære en dag eller to mere, så bliver det svært for Tørnæs at beholde den troværdighed, der er nødvendig for at være minister.
I medierne lægges der op til at Ulla Tørnæs har vidst mere om den illegale arbejdskraft end hun giver udtryk for, og på den måde belaster sagen hende endnu mere end sagen om Erik Skov Petersens rod i regnskaberne. For her har vi altså en minister - eller husstand - der har brudt sig mod to af regeringens mærkesager. Når både arbedsmarkedsforhold og invandrerforhold tackles forkert ser det svært ud for Ulla Tørnæs at beholde den goodwill hun trods alt har tilbage hos hendes chef Anders Fogh Rasmussen.
Om Tørnæs lider samme skæbne som Henriette Kjær og lader sig ofre på det politiske alter vil de næste døgn vise. Interessant er det i mellemtiden, at denne anden sag med en kvindelig minister, der kommer i problemer på grund af mandens business - eller mangel på samme, er en eksplicitering af magtfulde kvindelige politikeres akilleshæl. For med al den tid der bruges på at komme frem i dansk politik er der ikke tid til at være hjemme ved manden eller mandens firma. Der er ikke tid til at åbne posten (Kjærs undskyldning) eller tid til at kende sin mands ansatte (Tørnæs´ undskyldning). Sådan kommer de "uheldige" kvindelige toppolitikere ud i den ene mediestorm efter den anden, og benytter sig af "blondine effekten" ved at stille sig uforstående overfor sagernes beskaffenhed. Og med de højtprofilerede kvindelige politikere på vej frem vil disse to sager nok ikke blive de sidste. Hvis jeg var spindoktor for en kvindelig mininister ville min første gerning være at finde en til at mandsopdække manden - han er hendes politiske akilleshæl.
