Helle er mediernes gode historie

I går aftes var det TV2s Poul Erik Skammelsens tur til at beskæftige sig med det socialdemokratiske formandsvalg, som nu kun er få dage væk. I programmet Dags Dato var Ralf Pittelkow og Niels Krause Kjær inviteret til at give deres bud på valgkampen mellem Helle Thorning-Schmidt og Frank Jensen. Og det blev til en interessant udsendelse, der gik tilbage til valgaftenen i starten af februar, og - via Pittelkows og Krause Kjærs analyser - at spore sig ind de magtkampe, positioneringer og flakkekende blikke hos Jensen og Thorning-Schmidt umiddelbart efter Lykketofts afskedstale.

Og kommentatorerne, hvor Krause-Kjær for mig at se står som en af de mest saglige herhjemme, var det en kærkommen lejlighed til at komme af med deres kommentarer til den meget lange proces det har været at få Helle og Frank rundt i landet og argumentere for sin sag på de mange arbejdspladser og institutioner hvor der findes medlemmer af Socialdemokraterne. Gennem en stribe highlights i formandsvalgkampen kommenterede de to på, hvor meget af kandidaternes gøren og laden, der kan tilskrives spin og beregnende effekt, og hvor meget der er reel personlighed og politisk ideologi.

Nyrups klodsede "kongemord", og hans måde at ignorere Frank Jensen ved partiets kongres i Odense, blev nævnt som det pureste spin for her at give et klart signal om hvor Nyrups kærlighed er kastet hen. De to taler fra kongressen blev også analyseret - ligesom de er blevet her på siden - og også hos Krause-Kjær og Pittelkow var analysen, at Thorning-Schmidt vandt med et mulehår, primært på "Vinderargumentet" om, at Thorning-Schmidt mener, at kunne slå Fogh.

Det som mange analytikere og kommentatorer - og igen ligesom her hos os - har været inde på som Helle Thorning-Schmidts store mulighed, er at hun virker som en større konkurrent til Fogh, da hun, og ikke Frank Jensen, med sin profil vil kunne trække stemmer hen over midten. Blandt andet dette argument samt "Fornyerargumentet" blev af Krause-Kjær og Pittelkow nævnt som de to argumenter, der giver Thorning-Schmidt en lille føring før tirsdagens afgørelse.

I programmet blev der kortvarigt berørt, hvorfor man blandt journalister ikke var gået mere i kødet på Thorning-Schmidt, da hun lige efter valget i februar sagde, at hun ikke stillede op som formandskandidat for derefter at vende på en tallerken. Her blev det kort nævnt, at Thorning-Schmidt er en god historie i medierne - og altså implicit, at hun er for god en historie til at hive ned allerede inden, der er blevet skrevet om det. Og her har vi hovedårsagen til, at Helle Thorning-Schmidt står med de bedste vinderchancer. Hun er den bedste historie i medierne. Det er der flere gode grunde til 1) Hun er kvinde, der går målrettet efter magten 2) hun er new stuff - hun kommer udefra og er ikke kørt metaltræt i de indenrigspolitiske redaktioner 3) Kameraet elsker hende - og hun elsker kameraet. Og endelig 4) Hendes politiske projekt er et opgør med de gamle dyder i Socialdemokratiet. De fire nævnte grunde til, at medierne elsker at beskæftige sig med Thorning-Schmidt gør det svært for Frank Jensen at trænge igennem med en ellers jovial tilbagevenden til Anker Jørgensen og den umoderne klassekamp.

Helle Thorning-Schmidts profil passer til moderne dansk politik. I en tid, hvor vi ligeså godt kan vende os til, at valgkampe bliver afgjort på personlighed og personlig gennemslagskraft, taler Thorning-Schmidt til os bag skærmene, der vil have klare budskaber og nye glade ansigter. Vælgere om så det kun er socialdemokratiske medlemmer eller os alle sammen, vil identificere os med gode personlige historier og eksotiske ideer og udstråling. Derfor beholder medierne Thorning-Schmidt som deres darling, for der der stadig mange artikler, overskrifter og nyhedsindslag der ikke er produceret om Thorning-Schmidt, hvorimod Frank Jensen allerede er blevet udrangeret til old news.

Som i Babettes Gæstebud er, der kommet en kvinde til byen, der vender op og ned på det hele, men alligevel bliver accepteret for sin ligefremhed. Og uden yderligere referencer til den gamle Karen Blixen bog, så er vi alle tiltrukket af det nye og det overraskende. Og så vil de fleste måske synes, at det efter mange år med kedelig leverpostej er fristende at tage en bid af den spændende foie gras - når nu man får den tilbudt som en god historie.
Denne artikel er den tredje af tre temaartikler om det socialdemokratiske formandsvalg. Vi følger naturligvis op på resultatet..