Det bedste bud

Socialdemokraterne står ved en skillevej. Efter det tredje valg i træk med tilbagegang, er der nu fuld gang i svingdøren og i spekulationer om hvem der skal være den nye formand. Der er to kandidater, der hver især står for forskellige linjer, og som derfor repræsenterer to forskellige visioner for det gamle arbejderparti. På den ene side står det garvede folketingsmedlem Frank Jensen, der længe har ventet på chancen for at bliver partiets nye formand. På den anden side står Helle Thorning-Schmidt, supereuropæeren med det glade ansigt, med erfaring fra europæisk politik, men med manglende erfaring fra Christiansborg. Dette indlæg tager afsæt i, hvad der politisk og kommunikativt vil være det bedste bud på en ny formand, og som har mulighed for at slå Anders Fogh af pinden ved næste valg.

Lad det være sagt med det samme. Det er ikke noget let valg, og ligemeget hvem medlemmerne af Socialdemokraterne vælger som ny formand vil vedkommende få endog meget svært ved at slå Anders Fogh og Venstres valgmaskine ved næste valg, der senest skal foregå i november 2009. I dagens Politiken kan man læse Christine Cordsens udmærkede opstilling af "jobprofilen" til jobbet som af mange betegnes som et af landets mest krævende. Det krævende job gøres naturligvis ikke lettere af, at der siden starten af halvfemserne har været en intern splittelse i partiet. En splittelse, som de danske nyhedsmedier elsker at beskæftige sig med. Således kan man nærmest mærke redaktørernes iver for at lave overskrifter om "Fløjkrig i Socialdemokratiet" eller "Fløjkrigen i S er åbnet igen". Og på denne måde bliver nyhedesmediernes tiltider usaglige fokusering på konflikt til at være et gennemgående element i den nye formands forsøg på at repositionere det gamle parti i det moderne politiske landskab.

Udover mediernes konstante indblanden i de interne linjer i partiet, er der så mange problemstillinger på så mange forskellige niveauer i partiet, at det for alvor kræver sin mand - eller sin kvinde. Herfra skal der ikke være tvivl: Helle Thorning-Schmidt er det bedste bud, og her kommer argumenterne: Socialdemokraterne har brug for en person udefra, der kan redefinere det socialdeomkratiske projekt med et moderne europæisk perspektiv. Med Thorning-Schmidts europæiske netværk af socialdemokrater ikke mindst hos Tony Blair i London og med den trofaste støtte Poul Nyrup, er der masser af potentiale for, at det europæiske, socialdemokratiske koncept kan nå Danmark. For det andet har Thorning-Schmidt den karisma, der kan være udslagsgivende for, at der til næste valg kan hentes stemmer hos både venstrefløjen og ikke mindst hos de borgerlige. For det er nemlig ikke kun, det at kunne "samle partiet" det handler om, når der skal vælges en ny formand. Der skal vælges en person som ikke blot kan holde på de socialdemokratiske kernevælgere, men også tilbageerobre de vælgere, der enten er gået til de Radikale eller til f.eks. Venstre. Helle Thorning-Schmidt kan som person række langt ind i borgerlige kredse, ikke mindst pga. af hendes personlige stil og hendes placering på den socialdemokratiske "højrefløj", der står for den stramme udlændinge retning, som for andet valg i træk viser sig at have vælgernes gunst.

Med Helle Thorning-Schmidt kommer Danmark tættere på en kvindelig statsminister end man nogensinde før har været. Og det er måske på tide, at Danmark vælger en leder, der rent faktisk ved hvordan kvinder tænker. For som vi har set i denne valgkamp, er det i høj grad "kvindeemner", der er på dagsordenen i valgkampen. Her vil Helle Thorning-Schmidt være en repræsentant for de kvindelige idealer, ligestilling, børnefamilier og det socialdemokratiske velfærdsprojekt, som Venstre i høj grad vandt valget i 2005 på at overtage. Den næste formand for Socialdemokraterne skal ud og kapre vælgere i stor stil. De Radikale får svært ved at få endne flere vælgere, da der snart ikke er flere veluddannede humanister tilbage i byerne, der ikke stemmer på Jelved og co. Stemmerne skal hentes fra Dansk Folkeparti, Venstre og De Konservative, og her har Frank Jensen ikke de store chancer, trods det, at han måske er den dygtigste politiker af de to kandidater. Dertil er han for "rød".

En helt afgørende forskel på de to kandidater er medietækken. Helle Thorning-Schmidt er et skærmtalent af de helt store, og kan med professionel rådgivning og budskabstræning blive en glimrende kommunikatør på højde med Anders Fogh Rasmussen. Når de socialdemokratiske partimedlemmer d. 12. marts skal vælge ny formand bør man i høj grad tænke i forholdet til Regeringen samt i forskelle og ligheder med Anders Fogh Rasmussen som person. Og her er Helle Thorning-Schmidts store fordel, at hun i type ligner Fogh mest. Hun med træning kunne henvende sig til mange forskellige segmenter i befolkningen ligesom Fogh nu i to valgkampe har formået. Frank Jensen er retorisk stærk og virker som en ligeså målrettet og handlekraftig politiker som Thorning-Schmidt, men han vil skræmme mange socialdemokartiske marginalvælgere mod højre væk på sin kontante kurs med udspring i den socialdemokratiske venstrefløj. Med Frank Jensen ved roret vil Socialdemokraterne ikke kunne tilbageerobre de vælgere man har tabt på udlændingepolitiken, og dette emne vil også i de kommende par år være et dominerende emne i dansk politik.

En anden ting, der er helt væsentlig for Socialdemokraternes og oppositionens muligheder for at overtage regeringsmagten ved næste valg er om formanden ligner en statsminister. Og også her har Thorning-Schmidt de bedste kort på hånden. For det er ganske enkelt svært at se Frank Jensen som statsminister omgivet af Gerhard Schröder, Tony Blair og Jacques Chirac. Frank Jensen har simpelthen ikke det ansigt som kameraerne elsker at dvæle ved, og som brænder igennem til befolkningen. Og i en politisk verden, der udelukkende kommer ud til befolkningen via medierne, og deres personfokusering, er den personlige gennemslagskraft når man "er på" altafgørende for, om de politiske budskaber kommer ud over rampen og ind i befolknings bevidsthed.

Hos nogle vil Helle Thorning-Schmidt virke som en forkælet Hellerup pige, men hvis ellers hun formår at bruge sin egen personlige historie fra Ishøj til Bruxelles vil hun komme godt rundt til de mange potentielle vælgere som catch all partiet Socialdemokraterne har. Hvis mediernes brug af den slidte "Gucci-Helle" kliché ellers ikke når at skræmme de socialdemokratiske delegerede væk inden den 12. marts, vil Helle Thorning-Schmidt ikke blot være det bedste bud på en ny formand for Socialdemokraterne - hun vil også være et godt bud på den første kvindelige statsminister.
Denne artikel er den første af tre temaartikler om det socialdemokratiske formandsvalg.