Hvor er de politiske entreprenører?

Connie Hedegård står for den mest højtprofilerede udtagelse på valgkampens dag 5. Med sin udtalelse om, at begge lejre i valgkampen lover for store beløb og bruger for mange ressourcer på enkeltsager som Hjørring historien fra dag 4, og Dankortsagen fra dag 3, sætter miljøministeren fokus på en valgkamp der hidtil ikke har budt på andet end store armbevægelser og fokus på enkelte populistiske sager. Som nævnt i indlægget igår, er der i denne valgkamp så stor fokus på de aktuelle enkeltsager, at de politiske visioner drukner, og at mediebilledet ikke får plads til de politiske entreprenører, der gemmer sig blandt de mere end tusinde folketingskandidater. Connies frygt er, at de store armbevægelser og løfter til marginalvælgerne gør en sejr d. 8. februar til den dyreste fest valgfest nogensinde. Ufinancierede forslag og løst krudt gør ministeren bekymret for et øget troværdigheds problem mellem polikere og borgere.

Blandt politiske venner og fjender vækker det opsigt, at nogen peger fingre af den nøgne kejser, og både Jens Rohde og Frank Jensen afvæger sig, men holdes ellers inde med at komme med nye forslag på en lørdag hvor solen skinner. Dag 5 har på alle måder været en stille dag i valgkampen. De Radikale har haft teten det meste af dagen, efter at valgforskeren Søren Risbjerg regnede sig frem til, at de Radikale (næsten) kunne danne flertals regering med VK efter valget. Her fik Marianne Jelved skåret igennem og taget overskrifterne med løftet om, at partiet holder sig til Socialdemokraterne, og det er sikkert en god idé hvis man stadig går efter 3-4 nye mandater. Ja mere skal der ikke til for at sætte dagsordenen på en lørdag i en valgkamp, der indtil videre mangler de politiske entreprenører.