Divide and conquer
Så er der endelig kommet gang i arbejdet på Christiansborg. Efter en lang lang stilstand efter valget, hvor Socialdemokraterne og SF har valgt nye ledere, er der nu kommet gang i den politiske debat. Socialdemokraterne er redet videre på opmærksomheden fra formandsvalgkampen, og har med Helle Thorning-Schmidt i front kastet sig ud i nogle af de langsigtede velfærdspolitiske diskussioner som de fleste partier ikke har turdet røre ved siden Nyrup fik fingrene i maskinen omkring efterlønnen og Claus Hjort fik gjort sig uvenner med hele befolkningen i forbindelse med dagpengesagen fra efteråret 2003.
Thorning-Schmidt stormer derud af for at tage ejerskab på så meget som muligt af de politiske visioner der bliver rift om op til Velfærdskommissionens konklusioner. En omfordeling af efterlønspengene og en diskussion af højere pensionsalder er blandt de ømmeste tær som Socialdemokraterne med den nye ledelse har bragt frem i lyset. Strategien for Thorning-Schmidt er klar: Der bliver gået offensivt til danskernes forestillinger om hvad samfundet skal betale for, og der bliver gået offensivt til regeringen og Dansk Folkeparti. Også på integrations- og udlændingeområdet bliver der gået i kødet på regeringens manglende succes med integration.
Netop integrationen og udlændingespørgsmålet viser sig allerede nu at blive slagmarker i denne folketingsperiode. På 'venstrefløjen' ligger den store udfordring i at samle holdningerne til disse spørgsmål med mellem så forskellige opinioner som Marianne Jelved, Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal, der har erklæret at ville trække SF mod venstre. Det er ganske enkelt en af de væsentligste udfordringer for oppositionen at finde et fælles fodslag for integrations- og indvandrerpolitikken med mindre man vil tabe sit tredje valg i træk på denne sag.
Netop denne sag og uenigheden de tre partier i mellem er Venstre og Konservatives vigtigste våben i tiden op til næste valg. Dette blev illustreret ved fredagens forespørgselsdebat omkring det ekspertpanel, der skal revurdere 24-års reglen. Her troppede Venstre om med det tunge politiske skyts med Jens Rohde i spidsen for at dreje debatten fra det real politiske til striden mellem S og R i spørgsmålet. Det er strategien efter devisen 'divide and conquer', der gør sig gældende. Man forsøger at erobre mediernes og befolkningens opmærksomhed for derefter at rette den mod partiernes uenighed, og gøre dette til hvad der huskes når kameraerne er slukket. Denne strategi skal forhindre, at Thorning-Schmidt og co. får held til at påpege en fejlslagen integrationspolitik fra regeringen.
'Adskillelses' strategien er en af de oplagte priming strategier som Venstre vil benytte sig af nu og op til valget i senest januar 2009. Og der er ikke mange oplagte strategier Venstre og Konservative kan benytte sig af. Lige nu er man i vildrede i forhold til hvor oppositionen står med det hold, der fra Anders Foghs vinkel, må stå som den sværeste modstander. Et team bestående af Enhedslisten med Rosenkrantz-Theil i spidsen, SF med Villy Søvndal, De radikale med Jelved og håndtaske i front og så altså den nye populære jernlady Helle Thorning-Schmidt i spidsen er hård kost for Venstre valgmaskine.
Mens disse linje skrives og i det kommende halve års tid vil vi se regeringen holde lav profil på alle andre områder end på adskillelsesstrategien. For lige nu regnes frem og tilbage og undersøgelse med forskellige kvalitative metode på den konkurrentanalyse, der skal give Fogh et klart billede af sine modstandere. Der testes politisk retning og populære budskaber, og først når man har det på plads begynder man for alvor at tage diskussionen med Thorning-Schmidt, der klogeligt var hurtigt ude af startblokken i forhold til velfærdsdiskussionerne.
Indtil den endelige konkurrentanalyse er klar, og argumenterne er finpudset i befolkningen, vil vi se Venstre forsøge at splitte en kile ind mellem de Radikale og Socialdemokraterne. Det er Foghs egen gepard-teknik for at skille gazellerne ad og lige så stille æde sig ind på dem. Men indtil videre er det Helle og co., der har taget føringen.
Thorning-Schmidt stormer derud af for at tage ejerskab på så meget som muligt af de politiske visioner der bliver rift om op til Velfærdskommissionens konklusioner. En omfordeling af efterlønspengene og en diskussion af højere pensionsalder er blandt de ømmeste tær som Socialdemokraterne med den nye ledelse har bragt frem i lyset. Strategien for Thorning-Schmidt er klar: Der bliver gået offensivt til danskernes forestillinger om hvad samfundet skal betale for, og der bliver gået offensivt til regeringen og Dansk Folkeparti. Også på integrations- og udlændingeområdet bliver der gået i kødet på regeringens manglende succes med integration.
Netop integrationen og udlændingespørgsmålet viser sig allerede nu at blive slagmarker i denne folketingsperiode. På 'venstrefløjen' ligger den store udfordring i at samle holdningerne til disse spørgsmål med mellem så forskellige opinioner som Marianne Jelved, Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal, der har erklæret at ville trække SF mod venstre. Det er ganske enkelt en af de væsentligste udfordringer for oppositionen at finde et fælles fodslag for integrations- og indvandrerpolitikken med mindre man vil tabe sit tredje valg i træk på denne sag.
Netop denne sag og uenigheden de tre partier i mellem er Venstre og Konservatives vigtigste våben i tiden op til næste valg. Dette blev illustreret ved fredagens forespørgselsdebat omkring det ekspertpanel, der skal revurdere 24-års reglen. Her troppede Venstre om med det tunge politiske skyts med Jens Rohde i spidsen for at dreje debatten fra det real politiske til striden mellem S og R i spørgsmålet. Det er strategien efter devisen 'divide and conquer', der gør sig gældende. Man forsøger at erobre mediernes og befolkningens opmærksomhed for derefter at rette den mod partiernes uenighed, og gøre dette til hvad der huskes når kameraerne er slukket. Denne strategi skal forhindre, at Thorning-Schmidt og co. får held til at påpege en fejlslagen integrationspolitik fra regeringen.
'Adskillelses' strategien er en af de oplagte priming strategier som Venstre vil benytte sig af nu og op til valget i senest januar 2009. Og der er ikke mange oplagte strategier Venstre og Konservative kan benytte sig af. Lige nu er man i vildrede i forhold til hvor oppositionen står med det hold, der fra Anders Foghs vinkel, må stå som den sværeste modstander. Et team bestående af Enhedslisten med Rosenkrantz-Theil i spidsen, SF med Villy Søvndal, De radikale med Jelved og håndtaske i front og så altså den nye populære jernlady Helle Thorning-Schmidt i spidsen er hård kost for Venstre valgmaskine.
Mens disse linje skrives og i det kommende halve års tid vil vi se regeringen holde lav profil på alle andre områder end på adskillelsesstrategien. For lige nu regnes frem og tilbage og undersøgelse med forskellige kvalitative metode på den konkurrentanalyse, der skal give Fogh et klart billede af sine modstandere. Der testes politisk retning og populære budskaber, og først når man har det på plads begynder man for alvor at tage diskussionen med Thorning-Schmidt, der klogeligt var hurtigt ude af startblokken i forhold til velfærdsdiskussionerne.
Indtil den endelige konkurrentanalyse er klar, og argumenterne er finpudset i befolkningen, vil vi se Venstre forsøge at splitte en kile ind mellem de Radikale og Socialdemokraterne. Det er Foghs egen gepard-teknik for at skille gazellerne ad og lige så stille æde sig ind på dem. Men indtil videre er det Helle og co., der har taget føringen.
posted by Troels Johannesen at 5/03/2005 06:52:00 PM
1 comments
