Dankortgebyr - en kioskbasker

Dag 3 i hvad der mange steder bliver kaldt den dyreste, og mest veltilrettelagte valgkamp i Danmarkshistorien. Partierne er efter den første partilederrunde stadig på jagt efter en sag, der kan adskille dem fra de andre partier - at finde noget de andre ikke har sagt, der kan vinde vælgernes gunst. Og her kommer de så ind de 50 ører vi er blevet pålagt at lægge oveni i hver af de mange dankorttransaktioner vi foretager hver dag. Nu er der pludselig ikke den politiker i Kongeriget, der ønsker at vi skal betale den halve krone til bankerne. Selv gebyrets fader Bengt Bendtsen er nu pludselig imod, og vil afskaffe det hvis han og hans parti stadig er ved magten d. 9. februar. Tag den Lykketoft, Jelved, Fogh og hvem der ellers har været ude med samme løfte til vælgerne!


(billede fra pol.dk)

Det handler for alle partier om at finde noget vi alle kan relatere til. Glem alt om Co2 afgift, Irak-krig og fætter-kusine ægteskaber. Et Dankort og en bronzefarvet mønt kan vi forstå, og selvom de ca. 300-400 kroner det koster en gennemsnits borger at have Dankort om året ikke er at sammenligne med hvilke udgifter til vi bruger f.eks. børnepasning og kollektiv trafik, er det alligevel dankortgebyret vi hæfter os ved. Og her kommer aftalen med vælgerne ind i billdet. Det som alle politikere så gerne vil i denne valgkamp er ligesom Fogh i 2001, at lave konkrete aftaler med vælgerne om noget de kan relatere til. Bengtsen, Fogh og Lykketoft danser alle rundt om Dankortgebyret med kuglepennen klar til at lave den vigtige kontrakt med vælgerne. Og fra sidelinien kan man ikke andet end at betragte seancen som valgkamp med laveste fællesnævner.