Ungdomsuddannelse og dagsordensættelse

Der var mange mennesker i Brøndby Hallen til den meget imødesete duel mellem valgets to "præsidentkandidater, som selv de mest respekterede medier er begyndt at kalde Lykketoft og Fogh. Og den startede godt debatten i Brøndby. Både Venstre og Socialdemokraterne havde mobiliseret 6-700 af deres ungdomsmedlemmer, der larmede som var de til halfest på ulovlige stoffer og med license to scream. Det var selvfølgelig nøje planlagte manøvrer og slagsange, der blev råbt; alt sammen virkemidler der skulle hjælpe og afhjælpe henholdsvis angreb og forsvar fra de to kandidater.

Det startede med Lykketoft i topform. "Det er forskellen på Socialdemokraterne og Venstre" var temaet for den nøje indstuderede åbningstale, der kastede Lykketoft ud over rampen og ud i salen til de mange tilhørere. Velfærdsemner som uddannelse, forskning, lægehjælp og især ældrepleje var Lykketofts afsæt til angreb på Fogh regeringens akilleshæl om ældreplejen og velfærdsgarantierne fra 2001. Med veltilrettelagte komparativer fik Lykketoft (endelig vil mange sige) gjort opmærksom på et par håndfulde forskelle på de to store partier. Pointer som Lykketoft dog endnu engang havde svært ved at komme af med uden brug af usexede økonomiske kalkyler.

Midt inde i Foghs åbningsindlæg, vågnede den danske verdenspresse op, som indtil da ikke havde skrevet mange krusseduller på den slidte blok. "Alle unge på 18 og 19 år kan få en uddannelse, men de kan ikke få kontanthjælp til gengæld", så klart formulerede Statsministeren dagens valgkanin, og så blev der ellers noteret og ringet hjem til redaktionerne i Sværtegade, Vester Voldgade, Kvægtorvet og til TV-Byen i Søborg. Her var morgendagens historie.

Og sådan blev det. Foghs realpolitiske udspil om "tvangsuddannelse" for de 18-19 årige, stjal overskrifterne på denne råkolde onsdag en uge inde i valgkampen. Og dermed tilhørte dagsordenen Anders Fogh, dagen efter debatten. En dagsorden, der ikke gav meget plads til Lykketofts angreb på regeringens velfærdspolitik, de forskelle som Lykketoft forsøgte at komme på skærmen med, eller om stregkoder og ældrepleje. Foghs manøvre er et studie i dagsordensættelse, og selvom Lykketoft måske var bedst i salen, var der ingen tvivl om at journalisternes blokke blev lagt i lommen efter valgets hidtil største valgkanin.