Arbejdsløshedstal og omstillingsparathed

Valgkampens tiende dag. En skidt dag for oppositionen. Den generelle arbejdsløshed var på forhånd udset som et af de steder, hvor Socialdemokraterne ville bide sig fast og bruge som emne for vigtige angreb mod regeringen i valgkampens sidste halvdel. Men med nye tal fra Danmarks Statistik, der viser et fald i ledigheden fra november til december 2004 på i alt 1700 personer, er argumenterne om regeringens manglende håndtering af arbejdsløsheden forsvundet fra valgkampen. Socialdemokraterne må derfor sadle om, og grave dybere i de emne, der kan bringe dem i offensiven igen, hvis de vil have en chance for at komme tilbage i kampen om magten.

Arbejdsløshedstallene fra Danmarks Statistik sætter en tyk streg under, at aktuelle prognoser, tal og småsager kan vende op og ned på ellers veltilrettelagte valgstrategier. I dette tilfælde er det dog en streg i regningen for Socialdemokraterne, da arbejdsløsheden netop var et af de primære emner, som partiet gik til valg på. Gennem en ellers stille dag i valgkampen, har historien om den faldende arbejdsløshed præget medierne fra Jyllands-Posten til Radioavisen. Socialdemokraterne har set sig nødsaget til, delvist, at betvivle om tallene er reelle, eller om de dækker over, at flere er kommet i f.eks. aktivering. Og Lykketoft har sendt den lavt profilerede arbejdsmarkedspolitiske ordfører Jan Petersen i byen med denne tvivl, mens man fra den socialdemokratiske lejr forsøger at dreje dagsordenen mod miljøet med Aukens pressemøde idag om de miljømæssige visoner.

Socialdemokraterne vælger at betvivle tallene fra Danmarks statistik, og det er ikke nogen smart kommunikationsstrategi. Der er ikke mere at komme efter, da mediernes vinkel allerede er klar: Det går fremad med beskæftigelsen - og dette får selvfølgelig både Claus Hjort og Anders Fogh til at tage æren for de 1700 nye jobs. Sådan skal det være, når disse virkeligsindikatorer som tallene udgør, kommer midt under en valgkamp og blæser den ene parts vej.

Når der ikke skal mere til for at punktere budskaber og strategier gælder det om at være klar til at omstille sig indenfor få timer, for at kunne træde tilbage på scenen med nye budskaber og nye bud på en fremtidig politik. Denne omstillingsparathed er altafgørende i en moderne valgkamp, hvor selv de mindste historier kan lægge forkromede strategier ned. En sådan effektiv omstilling fra en sag til en anden, fra en vinkel til den næste kræver en hær af mennesker, der monitorerer medierne på timebasis, så man hele tiden er klar til at afstikke en ny kurs i en hyper omskiftelig valgkamp.