Kvinderne bestemmer

Det handler om "good clean family values you can trust". En lettere omskrevet parafrase fra den amerikanske medieindustris mantra overfor den bonerte middelklasse, kan ses som hovedtema for valgkampen her i 2005. De danske medier er ved at falde over hinanden for at lave historier om hvor meget Socialdemokraterne og Venstres politiske løfter ligner hinanden. Ja det viser sig endda, at ikke engang flere folketingskandidater kan skelne mellem de røde og de blå velfærdsløfter i million-klassen, hvilket jo sætter fingeren på netop hvad der er blevet denne valgkamps store tema: Familieværdierne.
Regeringen startede allerede i 2001 på en strategi, der skulle sikre, at især kvinderne kunne henholdsvis kunne fastholdes og erobres. For i Danmark er det kvinderne der bestemmer, hvem der skal regere landet, da det er dem, der er mest i tvivl om hvad der skal stemmes. Når det er kvinderne der er lettest at rykke tværs over en stadig større midte i dansk politik, er det derfor også det stærke køn, man satser på i sine politiske forslag, i sin retorik og i sine kommunikationsovervejelser. Og her har regeringen og dens rådgivere gjort et særdeles professionelt stykke arbejde. Da Fogh og co. for i august begik man denne valgkamps mest væsentlige manøvre. Man oprettede Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender med Henriette Kjær som galionsfigur. Med det nye ministerium var der for alvor primet til den igangværende valgkamp.

Med familien i centrum blev der fulgt op på Foghs nytårstale fra årsskiftet til 2004, hvor børnefamilien for alvor kom på dagsordenen. Der blev debat om børnecheck, priser på daginstitutionspladser, madpakker og reklamer for børn, hvilket for en stor dels vedkommende var væsentlige elementer i Venstre og Konservatives strategi for at kapre Socialdemokratisk politik, og sætte dagsordenen for den danske velfærdspolitik. Strategien ser ud til at lykkes i forhold til den i gangværende valgkamp. Det er regeringen, der render med overskrifterne når de to politiske blokke råber højt ved gaveboden for gyldne valgløfter, og det ser ud til, at det er regeringens forslag der trænger igennem til de vælgere, der er kvinder og som egentlig ligeså godt kunne stemme socialdemokratisk

Regeringen har på denne måde gennemgået en proces, der enhver forvandlingskugle grøn af misundelse. Og det er netop det grønne det handler om. Bøde Venstre og konservative, samt diverse rådgivere og reklamebureauer har i det sidste par år puttet penslen på paletten og forsøger sig nu en politik, der i højere grad retter sig mod det grønne segment, i tilgift til blå segment man i forvejen repræsenter. De bløde værdier, der får Anders Fogh til tage på børnehavebesøg, er til for at positionere Venstre som et humanistisk parti, der ikke kun tænker på skattepolitik, udlændinge og EU som ved valget i 2001, og det virker på kvinderne, der i højere grad end mænd stemmer med følelserne.

Strategien med at satse på "socialdemokratisk politik" ville ikke lykkes uden kvindelige frontfigurer. Derfor blev regeringsrokaden i august 2004, også en triumf for kvinderne. Stemmeslugere som Lene Espersen, Eva Kjær Hansen, Henriette Kjær og ikke mindst den nye miljøminister Connie Hedegaard blev bragt i front i regeringens bejlen til de kvindelige vælgere. Med valgkampens løfter til børnefamilierne er kronen sat på værket er et effektivt frontalangreb på de værdier der normalt er socialdemokratiske sat ind, og har gjort valgkampen til en mudret affære, hvor ingen rigtig ved hvem der mener hvad. Ud over den real politiske kovending, der bliver en realitet, hvis de mange af regeringens velfærdsløfter skal indfries, er fokuseringen på børnefamiliers ve og vel samtidig et aldrig tidligere set kommunikationsmæssigt svendestykke. Tilbage er der bare at ærgre sig over, at man ikke er kvinde, for i Danmark er det dem, der bestemmer.